Kunde: Inelco
Konkret har Inelco og 3PART i samarbejde udviklet en komplet ny produktserie, bestående af 5 ladere til brug i biler, både og på motorcykler. Udviklingen er sket i tæt dialog med slutbrugere, der har været til stor inspirationskilde i forhold til nye features. Samarbejdet har ligeledes omfattet design af manualer, emballage og messestand.
Udstillingen for de vindende produkter åbner den 2. marts 2010 i Hannover og fortsætter til august 2010. I den periode forventes der ca. 250.000 besøgende fra forskellige lande. Derudover kan produkterne ses på IF’s hjemmeside, www.ifdesign.de fra marts 2010. IF designpris afdækker alle områder af produktdesign og er siden 1953 blevet anerkendt som et kvalitetsstempel for godt design.
Ønsker du at høre mere om udviklingssamarbejdet, kontakt Partner Simon Skafdrup 8743 4020, 3PART eller Direktør Søren Rødbro, Inelco.
