Endnu en international designpris til Inelco´s Keepower laderserie. 3PART og Inelco har netop modtaget den prestigefyldte design pris ”GOOD DESIGN Award” 2009. Keepower er dermed komme i fornemt selskab med bl.a. Apple, Hewlett-Packard og Aston Martin.
Konkret har Inelco og 3PART i samarbejde udviklet en komplet ny produktserie bestående af 5 ladere til brug i biler, både og på motorcykler. Udviklingen er sket i tæt dialog med slutbrugere, der har været til stor inspirationskilde i forhold til nye features. Samarbejdet har ligeledes omfattet design af manualer, emballage og messestand.
GOOD DESIGN Award er den ældste og en af de mest eftertragtede designpriser i verden og uddeles årligt af The Chicago Athenaeum, Museum of Architecture and Design. GOOD DESIGN bliver tildelt designere og producenter for at fremme nye, visionære og innovative produktkoncepter og for at udvide grænsen for hvad der betragtes som normal produktdesign. 2009 Awards kan findes på hjemmesiden:
http://www.chi-athenaeum.org/
Keepower laderserien modtog ligeledes i november den tyske IF product design award 2010.