Split stolen er designet af 3PART for Magnus Olesen. Den er udviklet på baggrund af brugerobservationer indenfor hotel, konference og kan¬tine. Her er stolen et væsentligt redskab, der stilles høje visuelle og funktionelle krav til. Stolen løser ønsket om nemt at kunne sætte/hænge sin stol på plads igen efter brug på en ny og intuitiv måde, der er brugsmodelbeskyttet, og samtidig giver stolen sit karakteristiske udseende. Via en slids i stolens sæde og kun én tilhørende knop under bordet, kan processen gøres enklere end med traditionelle ophæng. Desuden har mange traditionelle stoleophæng den ulempe, at de kolliderer med knæene, mens der er mere plads med kun én ophængningsknop.
Slidsen gentages som affjedrende element i ryggen og kan samtidig fungere som holder for en taske med rem. Den indvendige del af ryggen består af pladestål, så hhv. højre og venstre side kan be-væge sig uafhængigt af hinanden.

Split stolen er kompakt og giver derved en effektiv pladsudnyttelse. Sædet og ryggen i PUR-gummi gør stolen robust, men giver samtidig stolen blødhed og gør stolen meget komfortabel at sidde i og nem at renholde. Split stolen er stabelbar.

Split stolen har netop været udstillet på møbelmessen i Stockholm. www.stockholmfurniturefair.com

Mere information fås ved henvendelse til Simon Skafdrup, tlf. 22 13 13 43.