
Virksomheden R82 kontaktede 3PART med ønsket om at få udviklet en ny kørestol til teenagere og voksne med særlige behov.
R82 ønskede en stol med mange indstillingsmuligheder, så den kunne tilpasses brugerens individuelle behov.
Efter at have interviewet og observeret kørestolsbrugere designede 3PART Cougar – en kørestol med optimal siddekomfort og mulighed for individuel tilpasning i et enkelt og brugervenligt design.
Kørestolen adskiller sig fra andre kørestole på markedet ved at have et patenteret vinklingssystem, som sikrer, at ryg og sæde forskydes minimalt, når siddestillingen ændres. Samtidig medfører vinklingssystemet, at tyngdepunktet forbliver det samme, uanset hvilken position stolen indstilles i. Dette skaber en stabil stol med en unik siddekomfort og mulighed for at ændre siddestilling så ofte, som brugeren ønsker.
Stolen kan anvendes både ude og inde og kan tilpasses den enkeltes behov gennem et bredt sortiment af ekstraudstyr.
Udover at designe kørestolen konstruerede 3PART også stolens plastdele og udarbejdede markedsføringsmateriale.