
Ønsket om at forbedre servicen for biblioteksbrugerne samt arbejdsmiljømæssige hensyn var baggrunden da pilotprojektet LibraryMate blev iværksat.
Produktet er udviklet specielt til Århus Bibliotek, der er landets største udlåner af bøger og daglig modtager af 3 tons bøger.
Tidligere blev en bog håndteret helt op til fem gange fra indlevering til den var på plads på hylden igen. Det er nu reduceret til én gang takket være LibraryMate TM, der kan håndtere helt op til 2000 emner i timen og sortere emnerne ud på 71 destinationer.
LibraryMate er nu implementeret på flere biblioteker i Danmark til såvel brugernes og medarbejdernes store tilfredsstillelse.
Et udviklingsteam, sammensat af bibliotekets medarbejdere, repræsentanter fra Bedrift Sundheds Tjenesten, Center for tilgængelighed og medarbejdere fra 3PART, foretog indledningsvist en række brugeranalyser af arbejdssituationer på eksisterende første-generations anlæg. Ud fra de ansattes arbejdsgange, brugernes adfærd og problemer blev en lang række ergonomiske krav føjet til kravsspecifikationen. Herudfra kunne arbejdet med at udvikle systemet bestående af: bogautomat, sorteringsanlæg og en ny bogvogn begynde.
3PARTs grafikere arbejdede sideløbende med udviklingen af det fysiske produkt med skærminterfacet – igen i tæt samarbejde med brugere og personale. Efter en række brugertests kunne grafik overdrages til programmører, og softwaren til produktet kunne udvikles.