Danish Clean Water A/S (DCW) stod midt i en udviklingsfase, da de henvendte sig til 3PART for at få designet et nyt kabinet. DCW udvikler og producerer elektrolysegeneratorer, der producerer on-site desinfektionsvæske helt uden kemikalier, da den udelukkende består af en saltopløsning, der via elektrolyse i generatoren omdannes til en koncentreret desinfektionsvæske, som herefter kan doseres direkte i vandet. 3PARTs opgave var at udvikle og designe et stilfuldt og brugervenligt kabinet til T25 modellen, der er seriens største generatormodel.