Uhensigtsmæssig skiltning og ulogiske vejfindingssystemer skaber utryghed og forvirring hos patienter og pårørende og koster personalet dyrebar tid og ressourcer, da de dagligt skal bruge tid på at guide besøgende rundt på hospitalet. I samarbejde med Øjenafdelingen på Glostrup Hospital og Center for Sundhedsinnovation har 3PART gennem workshops, observation og interviews kortlagt de vigtigste problemer patienter, pårørende og personalet møder, når de skal finde vej rundt på hospitalet. Researchen foregik over 48 timer og blev dokumenteret på video.
Findings:
Ved hjælp af interviews og observationer gav forløbet en lang række findings.
• Logikken i skiltning og vejfindingssystemet synes ikke umiddelbart indlysende, når man for første gang ankommer til hospitalet.
• Man kan let komme ud et andet sted end man kom ind, og så ved man ikke længere hvor man er.
• Vejfindingssystemet er baseret på et overblik over bygningen, men det overblik har man ikke.
• Navnene på de forskellige afdelinger lyder ens.