Logoet er udviklet i en moderne og letaflæselig font, der giver styrke og et mere nutidigt udtryk. Det grafiske O udtrykker dynamik og bevægelse, som begge er kodeord for Horsens Kommune. O’et er åbnet i højre hjørne, hvor en kugle eller bold bliver holdt i luften. Åbningen giver et rummeligt udtryk, hvor der enten bliver rakt ud efter kuglen, eller der bliver holdt kærligt om den.
Den nye designmanual favner både den officielle kommunikation mellem kommunen og borgerne og den mere uformelle situation, hvor Horsens markerer sig med for eksempel arrangementer og tilbud. Designmanualen omfatter alt lige fra skiltning, over brevpapir til hjemmesiden og elektronisk post.
Med ønsket om en fortsat profilering af Horsens Kommune, er det vigtigt, at borgerne og omverdenen oplever, at kommunikationen i kommunen har samme høje fællesnævner.
Research og analyse, udvikling af 3 designoplæg, design af nyt logo, nyt koncept for annoncedesign, designmanual for logo, skiltning samt stationarys