De klassiske Nimbus kendetegn, som rammen i fladjern, pladestyret og de komfortable sæder er fremhævet i det nye design, hvor de både teknisk og designmæssigt er opdateret. F.eks. er der tænkt affjedring ind i ellers stive bagaksel uden at miste ”hardtail” looket og den karakteristiske linje fra styret til baghjulet.
Utallige snakke med Nimbus entusiaster gjorde det klart for os, at den gamle Nimbus var en enkel, solid og praktisk maskine, som kunne repareres og vedligeholdes med få midler. Den nye elektriske Nimbus er bygget op omkring komponenter med et lavt behov for vedligeholdelse, og så er der tænkt praktiske løsninger ind som f.eks. hjelmopbevaring i ”tanken”.